Logo Varianter

Logoet må kun anvendes som på de viste varianter, hvoraf den positive røde variant med hjertet stående til højre for navnetrækket er den primære og oftest anvendte.

Fælles for begge varianter er at logoet ikke må skaleres til mindre end 20 mm i bredden.

Variant 1:

Skal altid benyttes hvor det er muligt og hvor VisitDenmark er den primære afsender af kommunikationen. Dette logo vil altid stikke op i billedet, som vist ovenfor. 

Logoet skal altid placeres i nederste højre hjørne. Aldrig centreret eller i venstre side.  

Variant 2

 
 
Bruges i tilfælde hvor VisitDenmark ikke er den primære afsender af kommunikationen.
 
Denne variant findes i 2 udgaver alt efter om logoet skal bruges på hvid eller farvet baggrund. Skal logoet bruges på hvid baggrund vælges 'positiv udgave'. Skal logoet bruges på meget mørke bundfarver eller rolige fotos uden meget kontrast vælges 'negativ udgave'. 
 
Logoet bør højrestilles hvis muligt. 

Del denne side

Logo pakker

Klik hér for at downloade VisitDenmarks logo pakker 

Frizone - Minimum luft omkring logo

For at fremstå så klart og tydeligt som muligt skal logoet placeres isoleret og ikke i umiddelbar nærhed af andre grafiske elementer. Hvad der er rimeligt, afgøres i det enkelte tilfælde.

Hvor et logo placeres nær kanten af en flade (papirets kant eller kanten af en farvet baggrund) eller nær øvrige grafiske elementer, må det aldrig stå nærmere end halvdelen af hjertets højde som herunder angivet med et ”X”.

Frizonen er et udtryk for det minimum af hvid luft der skal være omkring logoet. Den hvide luft må til hver en tid gerne være større end frizonen.